Coronavirus aflyser/udskyder de ti Alsang i Domkirkerne-arrangementer

Som følge af den historisk ekstraordinære situation omkring coronavirus i Danmark aflyses/udskydes de planlagte Alsang i Domkirkerne-arrangementer.

Det er rigtigt ærgerligt ikke mindst på grund af det kæmpe forarbejde, der er gjort af korledere og sangere, stifter og domkirker - og en særlig tak til Folkekirkens Nødhjælp fordi de tog imod invitationen til samarbejdet og for deres engagement. Men som situationen ser ud, er det desværre den eneste ansvarlige beslutning.

Verdenssundhedsorganisationen erklærede onsdag 11. marts 2020 udbruddet af coronavirus for en pandemi. Samme dag skærpede myndighederne deres anbefaling, så begivenheder med over 100 deltagere nu frarådes helt. Efter alt at dømme vil anbefalingen blive fulgt op af et forbud gældende fra næste uge. Samtidig lukkes en række offentlige funktioner ned i 14 dage, som I helt sikkert ved allerede.

Vi må alle i denne vanskelige situation tage et medansvar for at hæmme spredningen af coronavirus. Vi er naturligvis både skuffede og kede af det, men sikkerheden går naturligvis forud for alt andet. Vi håber, at det bliver muligt at afholde nogle eller alle Alsang i Domkirkerne-arrangementerne ved en senere lejlighed.

På vegne af Folkekirkens Ungdomskor

Anne-Kari Ferenczi, formand for arbejdsgruppen
og næstformand i Folkekirkens Ungdomskor

Følg situationen på Facebook/Alsang i Domkirkerne